Videobrot: Í Arktis mugu Grønland og Føroyar vera stýrandi

Videobrot av røðuni niðanfyri og spurningar í samband við røðuna kann síggjast her: http://www.ft.dk/webtv/video/20121/salen/6.aspx?i=2012-10-11T14:52:48

Først vil jeg sige at dette er en af de debatter hvor jeg mere har rollen som en der orienterer end debaterer.

Der er lidt uklarhed om hvordan Arktis skal afgrænses og defineres. Nogle gange, fx i Ottawa erklæringen fra 1998, er vi indenfor. Andre gange er vi udenfor – og nogle gange placeres Færøerne i det som kaldes sub-arktis.

Men Færøernes placering gør under alle omstændigheder, at vi ligger lige midt i det område der afgrænses af Island, Norge og Storbritannien, hvor man forventer en eksplosiv vækst i skibsfart de kommende år.

Det vil medføre nogle muligheder og nogle udfordringer – og det kræver en overordnet politisk plan. Derfor er der på Færøerne nedsat en gruppe, hvis opgave det er at udstikke hovedlinjerne i Færøernes arktiske strategi.

Strategien beskriver følgende 5 hovedpunkter:

1.

Færøerne som medspiller i interstatsligt samarbejde i Arktis, hvor man analyserer andre landes strategier, og hvilke samarbejdsmuligheder der byder sig.

2.

Økonomiske muligheder indenfor søfart, olieindustri, grøn energi, turisme osv. Man ser på hvilke tilpasninger og hvilke kompetencer der skal udvikles, for at Færøerne kan få gavn af de muligheder der byder sig.

3.

Natur og miljø – de levende ressourcer og naturbevarelse – hvordan sikrer vi, at være med til at udvikle en fiskeindustri, der bygger på et bæredygtigt grundlag.

4.

Sikkerhed og beredskab – på havet, på land og i luften. Dette er en meget væsentlig del af den udvikling der finder sted, og Færøerne ønsker at være med i det helt vitale samarbejde om sikkerheden i området.

5.

Forskning og oplysning. Den voksende interesse for Arktis sætter fokus på Færøerne. Det, at der er tale om en land - med alle et lands funktioner - med en befolkning på under 50.000 mennesker er jo meget specielt. Det skaber bl.a. interesse fra diverse virksomheder for at bruge Færøerne som et såkaldt levende laboratorium, hvor store ting kan prøves af i en lille skala.

Jeg var fx i forgårs til møde med en energiproducent og skal i morgen til møde med end anden energiproducent, der har interesse i at afprøve nye ting på Færøerne, for der kan man gøre det i en lille skala – men dog i en komplet skala. I et stort land kan det hurtigt blive for kompliceret at lave den slags eksperimenter.

Det er den færøske udenrigstjeneste der står for arbejdet. Folk fra erhvervslivet, udenlandske og færøske forskere og andre offentlige institutioner inddrages også.

En færøsk strategi skal være færdig 1. april næste år.

Så længe det arbejde er i gang må jeg, som repræsentant for Færøerne, passe lidt på med at sige alt for meget konkret. Det er vigtigt, at den linje der lægges, er en fælles linje, og at der ikke kommer udtalelser i øst og vest.

Størri øki – strørri avbjóðing

Men der er ingen tvivl om, at udviklingen vil medføre store muligheder og store udfordringer for Færøerne.

Og de udfordringer bliver ikke mindre af det store, ambitiøse mål om retten til kontinentalsokkelen. Der er indgivet krav om to områder der vedrører Færøerne. Området, som Færøerne gør krav på i nord er omkring 90.000 kvadratkilometer, som derfor – hvis det falder ud til vores fordel – vil vokse betydeligt om Færøernes nuværende havareal på 275.000 kvadratkilometer. Og det vil altså også gøre Færøernes muligheder og udfordringer i Arktis betydeligt større.

Danmark má ikki taka málsøki aftur

På Færøerne ser man positivt på det engagement, som Danmark viser i den arktiske udvikling.  

Jeg vil dog tillade mig at videreformidle visse bekymringer blandt dem, der arbejder med Færøernes strategi på området, som er relevante for debatten og planlægningen her i huset.  

Det er jo således at de sagsområder, det her drejer sig om, er sagsområder, som Færøerne har overtaget, og dermed har ansvaret for og myndigheden over: Naturressourcer, olieboringer, erhvervsliv, arbejdsmarked, miljø, helse og sundhed og så videre.

Derfor vil man på Færøerne gerne selv udvikle sin strategi, og man vil gerne undgå automatisk at blive del af en dansk strategi. I hvert fald må de to strategier indarbekdes i hinanden. Man skal være opmærksom på den risiko, at overtagede sagsområder - gennem Damarks arktiske strategi - bliver flyttet tilbage under dansk myndighed.

Jeg skal også sige at man på Færøerne ikke er glad for, at det, der hed “Denmark, Greenland and Faroes” har ændret navn til ”Kingdom of Denmark” i arktisk regi. Nogen vil mene, at sådan en betegnelse kun er kosmetisk, men der ligger dog et klart signal i den – og betegnelsen “Denmark, Greenland and Faroes” giver Færøerne en selvstændig synlighed, der er væk i betegnelsen ”Kingdom of Denmark”.

Betegnelsen ”Denmark, Greenland and Faroes” lægger også mere op til det regions-samarbejde, som Færøerne ønsker – modsat den stats-vinkel, der ligger i ”Kingdom of Denmark”.

Sammenfattende: Man ser positivt på det her, men man vil gerne udvikle og følge sin egen strategi og bevare myndigheden over de overtagede sagsområder.

Personligt både håber og tror jeg, at man kan finde den rigtige balance.

Balancen må man også finde, når det gælder forholdet mellem EU og rigsfællesskabet.

Dette er jo et område, hvor den danske stat – ligesom når det gælder fx hvalfangst – først og fremmest må repræsentere Grønland og Færøerne. - Eller rettere: Danmark bør reelt lade sig repræsentere af Færøerne og Grønland. Det er jo de to lande – Grønland og Færøerne – der gør Danmark til en arktisk stat.

Møgulig donsk konflikt millum ES og ríkisfelagsskapin

Det betyder også, at der kan komme en  konflikt der ligner makrelstriden, hvor Danmark, som del af EU, kommer i konflikt med Danmark, som del af rigsfællesskabet.

Det kan jo fx tænkes, at EU har et ønske om en placering i det Arktiske Råd, som ikke deles af de arktiske kyststater. Men Danmark er både EU-stat og arktisk kyststat.

Hvis vi får sådanne modstridende interesser mellem EU og rigsfællesskabet, så må man bestræbe sig på, at finde et fælles fodslag, men et fodslag, hvor det er de nordatlantiske interesser og synspunkter, der tælles mest.

Når dette er sagt, så vil jeg også sige, at jeg kan tilslutte mig de strategier der ligger i de vedlagte papirer – og de værdier, der ligger til grund for disse strategier: Nemlig respekt for de samfund der er i Arktis i dag, og pointeringen af, at sikkerhed og bæredygtighed må være fuldstændig afgørende i alt, hvad Danmark gør i Arktis.

Men altså: Det drejer sig om Grønland, og på længere sigt formentlig stadig mere om Færøerne, og derfor bør de to samfund – og de to samfunds myndigheder – have helt centrale roller.