Nógv er komið burturúr í summar

I politik kan det ofte være fristende at krybe ind i den mørke, men komfortable blindgyde, hvor man taler om rammer i stedet for indhold. Det er så nemt at henfalde til enkle proklamationer om en ny struktur i stedet for at tage de besværlige diskussioner om en højere standard.

Meget af den debat, der hen over sommeren har været om rigsfællesskabets fremtid, er havnet i netop denne blindgyde. Man har talt luftigt om mulige betegnelser på alternative statsretlige konstruktioner - men ikke så meget om substans.

Diskussionen er dog nødvendig og jeg kommer derfor tilbage til den. Men det er fællesskabets indhold, der er det vigtigste – og det er det vi har beskæftiget os med på mit kontor siden folketingets lukning og hen over sommeren.

Af sommerens sager kan jeg nævne den om de mange færinger, der fra 1998 til 2010 arbejdede i Danmark og uretmæssigt betalte dansk arbejdsmarkedsbidrag, og hvor mulighederne for erstatning nu undersøges.

Der er sagen om få flere af Danmark dobbeltbeskatningsaftaler til også at omfatte Færøerne, således at specielt færøske off-shore rederier nemmere kan få opgaver i andre dele af verden.

Der er indgået aftale om at Dansk Filminstituts virksomhed også skal omfatte Færøerne når det gælder andet end direkte økonomisk støtte.

Der er nedsat en dansk-færøsk arbejdsgruppe der belyser mulighederne for, at Færøerne overtager forvaltningen af det færøske luftrum, der nu varetages af Island – således som en enigt lagting har ønsket.

Der er indgået aftale om, at danske universiteter nu anerkender færøsk som kulturbærende fag, således færøske ansøgere ikke længere skal have haft dansk på A-niveau på gymnasiet.

Jeg vil gerne kvittere for den positive dialog og det gode samarbejde, som jeg gennem sommeren har haft med både regering, folketing, færøske myndigheder og andre om disse og mange andre sager.

Som formand for Færøudvalget vil jeg også takke medlemmerne for det velbemandede og vellykkede besøg på Færøerne i august.

Danmark gekk ímóti Føroyum

Der er dog enkelte af sommerens sager, hvor jeg ikke er helt så tilfreds med udgangen.

Kongeriget Danmark er medlem en den internationale hvalfangstorganisation IWC pga. Grønland og Færøerne. Derfor var det ikke i orden, at regeringen ved IWC-mødet i juni i en principielt vigtig sag stemte direkte imod Færøernes og Grønlands holdning. I IWC kan ideologisk baserede danske opfattelser ikke dominere – der må være fælles fodslag mellem de tre lande.

Valdsmisnýtsla í ES

Og så var det 25. september at EU endeligt vedtog det instrument, der gør det muligt at sanktionere Island og Færøerne, fordi man mener vi fanger for megen makrel i vores egne farvande.

At sanktionere en land for noget, som dette land gør indenfor sine egne grænser, vil være et handelspolitisk tiltag af uhørt karakter.

Og at Færøerne og Island fra nu af skal forhandle med EU med truslen om sanktioner hængende over hovedet, vil skabe et giftigt forhandlingsklima og skabe en ulighed mellem parterne, der kan skubbe en fornuftig løsning langt ud i fremtiden.

Det, EU gør, er at misbruge den magt der ligger i dets størrelse til at tiltvinge sig selv en større del af den samlede kage end det, som objektivt set tilkommer EU.

Hverken Færøerne eller Island kan true med det samme – vi har jo ikke den størrelse, der kan give truslerne kraft.

Mulige sanktioner bliver et hårdt stød for den færøske industri – men dog ikke noget dødsstød. Det vil være muligt at handle helt uden om EU. Men for rigsfællesskabet bliver det unægtelig en mærkelig situation, hvis færøske skibe bliver nægtet adgang til danske havne.

Det, som EU planlægger at gøre, er brud på de internationale forpligtelser om frihandel, som EU selv har bundet sig til i WTO. Derfor er jeg glad for den klare tilkendegivelse fra regeringen – med bred opbakning i folketinget – om at man vil lægge en eventuel sanktion for WTO hvis det er Færøernes ønske.

Jeg vil også takke for det samarbejde om forskning i fiskebestande og i hvordan klimaforandringer påvirker havmiljøet, som statsministeren omtalte i sin tale.

Det må jo være de biologiske realiteter, der afgør denne her strid – ikke handelspolitisk magtmisbrug.

Danska grundlógin endurspeglar ikki føroyska veruleikan

Der har som sagt også været en hel del debat om rigsfællesskabets fremtid gennem sommeren. Den debat bliver mere aktuel jo mere interessen for Arktis stiger, og jo nærmere vi kommer eventuelle store fund af råstoffer i Nordatlanten.

Resultatet af den dyreste olieboring nogensinde ved Færøerne foreligger om få dage. Det er meget usikkert hvordan et eventuelt stort fund vil påvirke Færøerne – men det vil helt sikkert få betydning for debatten om rigsfællesskabet.

I sommerens debat har danske partiledere sagt de to ting, som de plejer at sige:

Nummer et: Vi er kede af det hvis Færøerne forlader fællesskabet, men det er Færøernes eget valg.

Nummer to: Enhver nyordning af fællesskabet må ligge indenfor grundlovens rammer.

Begge udsagn viser, at man er endt i den omtalte blindgyde, hvor der fokuseres på rammen i stedet for indholdet. Jeg synes også udsagnene viser en mangel på forståelse af, hvori fællesskabet består og hvordan det fungerer.

For det første: Færøerne kan ikke forlade fællesskabet. De uendeligt mange personlige bånd, der binder landene sammen, kan ikke skæres over. Man kan ikke træde ud af 600 års historie. Man kan ikke fjerne de kulturelle og økonomiske forbindelser. Man kan ikke opsige substansen i fællesskabet.

Det man kan, er at justere den juridiske og politiske ramme om fællesskabet.

Og her kommer vi til fejl nummer to. For når det fra dansk side kræves at denne ramme skal respektere grundloven – så viser det også en manglende forståelse af fællesskabets indhold.

Her bliver jeg nødt til at gentage mig selv lidt – men altså:

Danmarks grundlov er ikke skrevet af færinger, den er ikke skrevet på Færøerne, den er aldrig vedtaget på Færøerne – og den handler slet ikke om Færøerne. Vi har vores egen, i gåseøjne, ”grundlov”, der regulerer det politiske system på Færøerne – det står der jo ikke noget om i grundloven. Og rigsfællesskabet – ja det bliver ikke så meget som nævnt i grundloven.

De forhold som grundloven regulerer på Færøerne fungerer fint og loven sikrer det færøske folk nogle vigtige rettigheder. Men den politiske konstruktion, der kaldes rigsfællesskabet – den bygger altså ikke på grundloven.

At der er tre lovgivende forsamlinger, tre skattesystemer, at både Færøerne og Grønland står udenfor EU og selv forhandler med andre lande – ja, at vi endda står midt i en udenrigspolitisk konflikt, hvor Færøerne og Danmark er direkte modparter – det skal man være mere end almindelig kreativ for at kunne få til at stemme overens med grundlovens paragraffer.

Visse steder forsøger man alligevel – med mere eller mindre kryptiske fortolkninger af virkeligheden – at få rigsfællesskabet at passe ind under grundloven. Men det svarer til at klemme en fod på størrelse 45 ned i en sko på størrelse 35. Det går bare ikke.

Rigsfællesskabet er en unik politisk konstruktion, der fungerer bedre, end lignende konstruktioner gør de fleste steder i verden. Hvis man vil gøre fællesskaber til et juridisk bur, så gør man vold på selve essensen – på lige netop det, som har gjort, at fællesskabet består i dag.

Hvis fællesskabet skal have en ny juridisk ramme – og det kan af forskellige årsager være ønskeligt – så må den konstrueres således, at den genspejler det færøske folks historiske og nationale selvforståelse og den politiske virkelighed. En nyordning kan ikke tage udgangspunkt i Danmarks grundlov, for den genspejler ingen af delene.

Innihaldið telur

Vel! Dette er en lang proces, og dens vigtigste forudsætning – nemlig en bred og vedvarende enighed på Færøerne – er jo fremdeles ikke til stede, desværre.

Men substansen i fællesskabet er altså det vigtigste, og nede på mit kontor på ridebanen har vi gang i en lang række sager fra grænselandet mellem Danmark og Færøerne, som har større betydning for mange mennesker, end debatten om den statsretlige ramme.

Det har i det forgangne år været en glæde at finde gode løsninger på disse sager, og det ser jeg frem til også at kunne gøre i det kommende år – som hidtil i godt samarbejde med både regering og folketing i Danmark, de andre nordatlantere og med myndigheder, organisationer og private virksomheder på Færøerne.