Sambært Kristiani Jensen, uttanríkisráðharra, var tað ikki neyðugt hjá dønum at ráðføra seg við føroyingar, áðrenn Danmark veitti hernaðarligt ískoyti til Sýria.
Í svari til Sjúrð Skaale, fólkatingsmann, sigur Kristian Jensen, at danir sambært Fámjinsskjalinum bert skulu ráðføra seg við føroyingar, tá talan er um uttanríkis- og trygdarpolitiskar støður, ið hava serligan týdning fyri Føroyar. Kristian Jensen sigur, at tað er ikki neyðugt hjá donsku stjórnini at ráðføra seg við føroyingar, um málið hevur sama generella týdning fyri alt ríkið.
Í einum grein 20 spurningi spurdi Sjúrður Skaale uttanríkisráðharran, um danska stjórnin hevur virkað samsvarandi ásetingunum í Fámjinsskjalinum, tá avgjørt varð, at veita hernaðarligt ískoyti til Sýria.
Fáminsskjalið, ið varð undirskrivað í 2005, hevur til endamáls at tryggja, at Føroyingar verða tiknir við uppá ráð og hava samávirkan í umsitingini av uttanríkis og trygdarpolitiskum spurningum, ið hava ávirkan á Føroyar.
Hóast verjumál er danskt málsøki, metir Sjúrður Skaale, at danska avgerðin um at veita hernaðarligan stuðul til Sýria hevur týdning fyri Føroyar, tá alt ríkið verður krígsførandi.
Sí spurningar og svar niðanfyri.
§20-spørgsmål nr. S 825:
Mener udenrigsministeren, at den danske regering har handlet i overensstemmelse med bestemmelserne i Fámjinerklæringen fra 2005, da Danmark i sidste uge besluttede at sende militært bidrag til Syrien uden hverken at rådføre sig med eller informere Færøerne først?
Svar:
Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at Fámjin-erklæringen indebærer, at Færøerne skal inddrages i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har betydning for Færøerne. Der er tale om en betydning, der skal adskille sig fra den generelle betydning, som udenrigspolitiske spørgsmål har for hele riget. Rådføringen i det Udenrigspolitiske Nævn den 4. marts 2016 om yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien havde efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke en sådan karakter. Beslutningen havde derimod den samme udenrigspolitiske betydning for hele riget – og der var altså ikke tale om, at Fámjin-erklæringen blev tilsidesat.
Endvidere vil jeg gerne understrege, at uanset at beslutningen ikke havde en sådan karakter, at landsstyret skulle inddrages efter Fámjin-erklæringen, blev en orientering sendt til det færøske departement for udenrigs- og erhvervsanliggender samme dag, som den nævnte rådføring i det Udenrigspolitiske Nævn fandt sted. Dette skete i overensstemmelse med regeringens ønske om løbende dialog og informationsudveksling med landsstyret. En samtidig orientering blev sendt til det grønlandske udenrigsdepartement.
FÆU alm. del spørgsmål 10:
” Udenrigsministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering fortolker Famjinerklæringen fra 2005 om, at Færøerne, i forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne, medinddrages og har medindflydelse samt hvad der ligger til grund for, at Danmark i sidste uge besluttede at udvide krigsdeltagelsen i Irak og Syrien uden først hverken at rådføre sig med eller informere Færøerne.”
Svar:
Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at Fámjin-erklæringen indebærer, at Færøerne skal inddrages i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har betydning for Færøerne. Der er tale om en betydning, der skal adskille sig fra den generelle betydning, som udenrigspolitiske spørgsmål har for hele riget. Rådføringen i det Udenrigspolitiske Nævn den 4. marts 2016 om yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien havde efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke en sådan karakter. Beslutningen havde derimod den samme udenrigspolitiske betydning for hele riget – og der var altså ikke tale om, at Fámjin-erklæringen blev tilsidesat.
Endvidere vil jeg gerne understrege, at uanset at beslutningen ikke havde en sådan karakter, at landsstyret skulle inddrages efter Fámjin-erklæringen, blev en orientering sendt til det færøske departement for udenrigs- og erhvervsanliggender samme dag, som den nævnte rådføring i det Udenrigspolitiske Nævn fandt sted. Dette skete i overensstemmelse med regeringens ønske om løbende dialog og informationsudveksling med landsstyret. En samtidig orientering blev sendt til det grønlandske udenrigsdepartement.