Seinastu árini hava føroyskar fiskivinnufyritøkur fleiri ferðir verið ákærdar fyri brot á fleiri fiskiveiðukunngerðir og fyri brot á revsilógina. Málini hava øll tað til felags, at danska ákæruvaldið hevur “súltað” tey burtur. Hetta finnur Sjúrður Skaale seg ikki í.
Sjúrður Skaale, fólkatingsmaður fyri Javnaðarflokkin, hevur sett danska løgmálaráðharranum, Peter Hummelgaard, tríggjar spurningar um týdningarmikil og møgulig stór revsimál innan føroysku fiskivinnuna. Málini vórðu m.a. umrødd í føroysku útgávuni av Frihedsbrevet herfyri.
Talan er um stór og prinsipiell mál, sum ongantíð hava verið sæð í Føroyum áður. Men av tí at fútin hevur drálað ov leingi ella gloymt málini, hevur rættarskipanin mist møguleikan at leggja ein leist fyri, hvussu slík mál skulu revsast. Í staðin hava málini úrslitað í sera lítlum bótum, samanborið við upprunaligu ákærurnar.
- Tað er ikki í lagi, at rættarskipanin ikki fær roynt slík mál, av tí at fútin ikki raðfestir ella gloymir málini. Og tað er sera ørkymlandi, um hetta kemur fyri ofta í Føroyum. Tí havi eg eisini spurt inn til, hvussu vanlig slík mál eru í Føroyum, sigur Sjúrður Skaale.
Spurningarnir eru soljóðandi:
Mener ministeren, at det er i orden, at potentielt store og principielle straffesager mod virksomheder på Færøerne aldrig kommer for retten, men ender med meget lave bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne, på grund af at politimesteren på Færøerne angiveligt ikke prioriterer eller har ressourcer til at efterforske sagerne, men »sylter« dem flere år?
Er ministeren villig til at igangsætte en undersøgelse af, hvor mange straffesager der har været mod færøske virksomheder de seneste 20 år på Færøerne, og som pga. af »syltning« er endt uden prøvelse for retten og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på?
Hvad vil ministeren gøre for at opretholde retssikkerheden i principielle sager som eksempelvis de straffesager, der har været mod færøske virksomheder de seneste 20 år på Færøerne, og som pga. af »syltning« er endt uden prøvelse for retten og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på?
Skriftlig begrundelse:
De seneste år har der været potentielt store straffesager på Færøerne inden for fiskeriområdet, der har været af principiel karakter, men som aldrig er kommet for retten, og som i stedet er endt med meget små bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne. Årsagen har vist sig at være, at sagerne er blevet henlagt i årevis, efter at de er blevet meldt til politiet af den færøske fiskeriinspektion, Vørn, og efter at politiet har foretaget deres afhøringer. Da sagerne så er blevet taget op igen, er de – uden at komme for retten – endt med en aftale om, at de, der i henhold til Vørn og politiet har brudt loven, er sluppet med en meget lille bøde, i forhold til hvad der er anført i anklageskrifterne. Da der er tale om sager af principiel karakter, som oprindelig er rejst af en færøsk instans (den færøske fiskeriinspektion, Vørn), men som den danske anklagemyndighed derefter har »syltet« så længe, er de slet ikke er kommet for retten, ønsker spørgeren, at ministeren forholder sig til det. Der henvises bl.a. til en artikel i den færøske udgave af Frihedsbrevet.fo den 5. juni 2023: »Reiðari legði trýst á fleiri politisar: Slapp við einari umbering« (»Skibsreder lagde pres på politifolk: Slap med en undskyldning«) og podcastserien »Uttanfyri lóg og land« (»Uden for lov og land«) af samme medie, december 2022, der omtaler sager af denne karakter.
Ein loysn frá Sendistovuni