Sjúrður spyr um donsku trygdarpolitisku verjuætlanina

Sjúrður Skaale spyr í dag uttanríkismálaráðharran, um nýggja verjuætlanin framvegis leggur upp til lágspenning í arktis og norðuratlantsøkinum.

- Um nýggja ætlanin hevur við sær meira hernaðarligt virksemi kring Føroyar, so vil eg vita, um Landsstýrið er hoyrt í hesum. Og eg vil vita, hvat fyri slag av virksemi, talan er um.

Í nýggju verjuætlanini verður nevnt, at Danmark stuðlar meira NATO-virksemi í Arktis og norðuratlantsøkinum. Hetta kann hava við sær, at fleiri ikki-arktisk limalond gerast meira virkin í økinum. Ætlanin leggur eisini upp til at styrkja NATO hernaðarliga og politiskt. Hetta samstundis sum ynskið um lágspenning stendur við.

- Hesi málini kunnu í ringasta føri stríða ímóti hvørjum øðrum. Tað týdningarmesta fyri allar partar - eisini fyri USA og Russland - er, at spenta støðan ikki eskalerar. Og fyri okkum, sum búgva í økinum, er friður og samstarv vegurin fram. Men sjálvandi skulu eftirlit og tilbúgving vera í lagi. Vit vita jú, at Russland hevur dubbað sera nógv m.a. á Kola-hálvoynni og aðrastaðni í økinum.

Fólkatingsmaðurin spyr tí eisini, um danski uttanríkismálaráðharrin sær spentu støðuna í Ukraina sum eina avbjóðing fyri tí samstarvi, sum annars hevur verið í arktiskum høpi. Og sum fyri tað mesta hevur verið semjusøkjandi.

§20 spurningar til danska uttanríkismálaráðharran:

Lægger regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi efter ministerens opfattelse op til øget virksomhed af forsvarsmæssig karakter i og omkring færøsk luftrum og farvande?

Mener ministeren, at det er hensynsmæssigt, at regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kan siges at tilskynde mere forsvarsmæssig aktivitet i og omkring Færøerne, uden at dette er foregået af drøftelser med den færøske regering?

Er ministeren enig i, at den bedste måde til fortsat at sikre lavspænding i Arktis og Nordatlanten er gennem fordybet samarbejde og dialog med øvrige arktiske stater, herunder også Rusland, og samtidig at sikre, at Kina og ikke-arktiske lande holdes udenfor indflydelse i regionen?

Mener ministeren, at man i arktisk sammenhæng, på trods af den alvorlige konflikt mellem Vesten og Rusland pga. truslen mod Ukraine, fortsat kan forfølge den strategi, at samarbejdet med Rusland kan og skal fortsætte i nord for dermed at forhindre, at konflikten breder sig til Arktis?

Er ministeren enig i, at det kan forekomme selvmodsigende, at regeringen fortsat vil bestræbe lavspænding i Arktis og Nordatlanten, men samtidig støtter op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen, hvilket kan medføre, at ikke-arktiske stater bliver langt mere aktive i området?

Skriftlig begrundelse:
Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi bestræber at forebygge militær eskalation og våbenkapløb, bl.a. i Arktis. Selvsamme strategi støtter dog også op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen og agter at styrke NATO politisk og militært. NATO er som bekendt ikke en arktisk aktør. Og selvom flere toneangivende NATO-medlemslande er arktiske stater, så kan det vække bekymring for Rusland, hvis landet oplever en øget NATO-tilstedeværelse i og omkring Arktis. Siden udgangen af den kolde krig har de arktiske stater trods alt klaret at bevare Arktis som et lavspændingsområde, hvor samarbejdet primært er foregået gennem Arktisk Råd eller ved bilaterale forhandlinger. Det er også lykkedes at hindre, at konflikten med Vesten, som Rusland skabte ved annekteringen af Krim, bredte sig til Arktis. Men øget militær virksomhed i Arktis og Nordatlanten med deltagelse af ikke-arktiske NATO-medlemmer kan tænkes at underminere ønsket om at forebygge militær eskalering og oprustning i Arktis og Nordatlanten, bl.a. fordi det kan bruges som argument for russisk oprustning. To af strategiens kernemål kan således komme i konflikt med hinanden. Derfor spørges ind til disse forhold.

Sjúrður Skaale