Sjey spurningar til donsku stjórnina um makrelmálið

Sjúrður Skaale hevur sett donsku stjórnini sjey soljóðandi spurningar viðvíkjandi ætlanunum hjá ES at seta tiltøk í verk móti Føroyum:

Udvalgsspørgsmål 

Spurningur 1:

Mener regeringen at forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, som Europa Kommissionen fremlagde 14.12.2011, er i overensstemmelse med grundlæggende WTO-regler og FN´s havretskonvention?

§ 20 spørgsmål

Spurningur 2: 

Spørgsmål: Mener ministeren det er i overensstemmelse med internationale vedtægter, at EU, gennem forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, tager sig ret til at definere det færøske makrelfiskeri som ikke-bæredygtig og sit eget som bæredygtigt, samt at sanktionere Færøerne på dette grundlag?

Begrundelse: Europa Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene. Forslaget er generelt, men der er ingen tvivl om, at formålet er at tilvejebringe et instrument, der kan anvendes til at sanktionere Færøerne og Island.

Det forekommer tvivlsomt om det, som foreslås, er i overensstemmelse med gældende WTO-ret, GATT og FN’s Havretskonvention. En grundlæggende regel i FN’s Havretskonvention (UNCLOS) er, at kyststaterne har ret til at udnytte tilgængelige ressourcer i deres havområde, så længe der tages behørigt hensyn til andre staters rettigheder og pligter, jf. UNCLOS art. 56(1-2), og så længe udnyttelsen sikrer bæredygtigt fiskeri, jf. art. 61(2-3).

I tilfælde af, at fiskebestande flytter sig imellem zonerne, er kyststaten og stater, som driver fiskeri af sådanne bestande i det tilstødende område, forpligtede til at søge enighed om de nødvendige foranstaltninger, med henblik på bevarelsen af disse bestande, jf. art. 63 (1-2). Der er dog ikke en pligt til at nå til en enighed. Det beror jo på en forhandling – og intet land er forpligtet til at bøje sig for evt. urimelige krav fra modparterne. Og det kan utvivlsomt kaldes et urimeligt krav, at det faktum, at en betydelig del af makrelbestanden befinder sig i færøsk farvand om foråret og sommeren, samt at dens vægt øges betydeligt i netop denne periode, ikke skal have afgørende indflydelse på fordelingen av kvoten.

Der er de sidste år fisket for meget makrel i forhold til ICES’tilrådning. Men det ville der være, selv om Færøerne slet ikke fiskede. Alligevel er der ikke noget der tyder på, at EU vil definere sig selv som et såkaldt unsustainable fishing country. Dette forekommer ikke at være i overensstemmelse med betingelsen i xx(g) GATT om, at forbud og sanktioner skal have samme virkning på hjemmemarkedet.

Spurningur 3: 

Spørgsmål: Kan ministeren se nogen fare for, at forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, samt de sanktioner det skal bruges til, kolliderer med flere internationale aftaler da de først og fremmest har til hensigt at beskytte industrien i EU og ikke makrelbestanden?

Begrundelse: EU kan næppe på baggrund af manglende enighed mellem kystlandene konkludere, at de påtænkte sanktioner relaterer til opretholdelse af makrelbestanden, jf. US shrimp sagen og art. xx(g) GATT.

Som helhed synes forslagets primære formål ikke være at beskytte bestanden, men at beskytte industrien i EU. Forslagets baggrund i Lissabontraktatens art. 207 (der vedrører handelspolitik) peger også i denne retning.

En nærliggende konklusion kunne derfor være, at rammeforslaget i virkeligheden er en skjult handelsrestriktion – selv om forslaget lægger op til, at sanktioner kun bør iværksættes, såfremt de er i overensstemmelse med xx(g) GATT.

Spurningur 4: 

Spørgsmål: Mener ministeren, at Danmark varetager hele rigsfællesskabets interesser og medlemskab i WTO, hvis Danmark igennem EU gennemfører forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, der skal bruges til at sætte sanktioner i værk imod Færøerne og således også borgere i eget Rigsfællesskab – muligvis i strid med WTO bestemmelser?

Begrundelse: Det er en meget principiel og meget problematisk sag, hvis Danmark som EU-medlem vil være med til at sanktionere Færøerne, og disse sanktioner er i uoverensstemmelse med WTO-bestemmelser – specielt set i lyset af, at Færøerne siden 1. januar 1995 har været omfattet af det danske WTO-medlemskab, og Danmark således også varatager Færøernes interesser i WTO-regi.

Spurningur 5:

Spørgsmål: Mener ministeren, at Færøerne kan tilegne sig retten at sende sagen om importforbud mod færøske varer, som kan følge af forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, hvis dette strider imod WTO bestemmelser, til WTO domstolen

Begrundelse: Danmark vil muligvis, som en del af EU, indføre sanktioner mod Færøerne grundet manglende enighed om fordelingen af makrelkvoterne mellem EU, Norge, Island og Færøerne. Hvis disse sanktioner er i strid mod WTO  bestemmelser, skal sagen bringes ind for WTO domstolen. Men Færøerne er en del af det danske medlemskab, og har ikke selvstændigt medlemskab i WTO.

Spurningur 6: 

Spørgsmål: Vil Danmark – på vegne af Færøerne – sende sagen om et evnt. importforbud mod visse færøske varer, som kan følge af forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, hvis dette strider imod WTO ret, til WTO domstolen såfremt Færøerne ikke kan tilegne sig retten til dette?

Spurningur 7: 

Spørgsmål: Mener ministeren at forslaget til Europa-parlamentets og rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, kan få utilsigtede konsekvenser for Færøerne – fx indenfor handelsforhold og udenrigspolitiske forhold?

Begrundelse: De tilsigtede konsekvenser for Færøerne skal ifølge rammeforslaget kun ramme makrelfiskeriet og makrelindustrien. Men når et land – specielt når der er tale om et meget lille land – sanktioneres på denne måde, er det ikke usandsynligt, at det kan medføre konsekvenser på andre områder.