Norðurlandahúsið umboðar kjarnuna í Norðurlendska samstarvinum

Færøerne er på mange måder et isoleret samfund. Geografisk langt fra andre lande og økonomisk og politisk udenfor EU, udenfor EFTA og udenfor EØS-aftalen.

Færøerne burde efter min mening ikke stå så langt udenfor det europæiske samarbejde, som de gør, men sådan er situationen desværre.  

Det nordiske samarbejde er vigtigt for alle de nordiske lande – men af de nævnte grunde er det specielt vigtigt for Færøerne.

Samarbejdet bliver på Færøerne først og fremmest synliggjort af det Nordiske hus og de mange aktiviteter, huset står for – både når det gælder om at trække nordisk kultur til øerne, og når det gælder om at eksportere kultur fra øerne.  

Derfor blev jeg lidt bekymret, da regeringerne i 2012 besluttede at skære i budgettet for 2014, ‘15 og ’16 – og stærke røster talede om, at de Nordiske huse skulle skæres ind til benet.

Jeg har derfor været meget glad for den opbakning, der har været i alle de fora, jeg er medlem af – altså i den danske delegation, i den socialdemokratiske gruppe og i kulturudvalget – når jeg jeg har argumenteret for at gå imod disse planer.

De nordiske huse går nu næsten fri af nedskæringerne – og det vil jeg gerne kvittere for.

Argumentationen, som har vundet gehør, har været, at der i forbindelse med nedskæringerne skulle fokuseres på at holde de borgernære aktiviteter så skadefri som muligt, og at husenes aktiviteter er så borgernære, som de overhovedet kan blive. 

Husene repræsenterer selve essensen i det nordiske samarbejdes idé: Nemlig på et helt konkret plan at styrke den fællesnordiske identitet samt at promovere og eksportere nordisk kultur.

Jeg håber, det lykkes at holde denne meget levende del af samarbejdet rimelig skadefri også i de kommende år.

Marknaforðingar

I 2012 gav Hallo Norden en bog ud – bogen om Jyrki og Johanne  -  som viste, hvor indviklet det kan være at flytte mellem de nordiske lande. Der er jo mange grænsehindringer; der kan hele tiden opstå nye grænsehindringer – og billedet bliver ikke mindre komplekst, når man tager Færøerne og Grønland med.

Det er vigtigt – som det er blevet anbefalet flere gange af Nordisk Råd – at alle landene tænker den nordiske vinkel ind i lovgavearbejdet for at undgå disse hindringer. Og det er flot, at Danmark - med grænsehindringsaftalen mellem regeringen og samtlige partier – har sat sig i førersædet, når det gælder om at gøre noget konkret ved problematikken.

Men for Danmark er det derudover vigtigt at have Færøerne og Grønland i tankerne.

Færøerne betaler for en socialrådgivertjeneste i Danmark, der hjælper folk med de problemer, der opstår i grænselandet mellem Danmark og Færøerne. Og der er faktisk flere grænsehindringer i dette felt, end man skulle tro.

Danske, færøske og grønlandske borgere har samme statsborgerskab. Som udgangspunkt har man samme rettigheder i hinandens lande. Men der er tale om tre forskellige lovgave- og opholdsområder med forskellige regler indenfor fx pension- arbejdsmarked og familjeret. Og det er altså i virkeligheden ret kompleks i visse tilfælde.

Der opstår fx problemer omkring cpr-nummeret. At færinger ikke har sådan et skaber problemer med SU og skat, når de studerer andre steder end i Danmark.

En ændring i “lov om social pension” fra 2003 gjorte, at der faktisk er mindre mobilitet mellem Færøerne og Danmark end mellem Færøerne og de andre nordiske lande.

Der opstår komplikationer, når man tager sin bil med fra Færøerne til Danmark – hvilket specielt rammer handicappede.

For få år siden blev borgere fra Færøerne sidestillet med borgere fra tredjelande, når det gjaldt optjeningsprincippet i forbindelse med diverse sociale ydelser. Det er nu blevet rettet – tak for det – men dette eksempel viser, at når Danmark justerer sin lovgivning i forhold til EU, så kan Færøerne og Grønland ende på et sidespor.

Derfor er det positivt og påtrængt, at den politiske aftale om at fjerne grænsehindringer mellem de nordiske lande også omfatter forholdene indenfor rigsfællesskabet.

Der kom i 2012 en fin rapport – en slags katalog – til Nordisk Ministerråd, der belyste grænsehindringer i Norden. På den baggrund bliver en handlingsplan nu lavet.

Jeg tænker, at det kunne være på sin plads også at få lavet et pappir der belyser forholdene i rigsfællesskabet på dette felt – også fulgt op af en handlingsplan.

Dette er en intern sag for det danske rige, men det er også en nordisk sag – et specielt nordisk hensyn, som Danmark må tage.

Som sagt: Der er folk som dagligt arbejder med problematikken, så det skulle i hvert fald være både meget enkelt og meget billigt at få gjort. Og det er altså nemmere at undgå fejlene end at rette dem, når de er sket.

Så er det forslag viderebragt.