Juridiskar forðingar – ella politiskir møguleikar

Først vil jeg ønske statsministeren tillykke. Både med posten og med den visionære åbningstale.

Jeg er min egen lille folketingsgruppe på én person. Men jeg har et tæt partnerskab med socialdemokraterne, og jeg er parlamentarisk grundlag under regeringen.

Det er vi tre såkaldte “nordatlantere”, der er. Og det er rimelig afgørende. Rød blok fik 89 mandater valgt i Danmark. Det er de to fra Grønland og den ene fra Færøerne – mig – der sammen løfter tallet over de magiske 90.

Og vi – rød bloks tre nordiske musketerer - er valgt på en helt anden baggrund og med en helt anden dagsorden, end rød bloks første 89.

Det er hverken efterløn, betalingsring eller 12 minutters længere arbejdstid, der har bragt os i folketinget. Det er derimod sager, der direkte vedkommer Grønland og Færøerne.

Derfor har vi i fællesskab lavet en erklæring, hvor vi siger, at vi først og fremmest er loyale overfor flertallet i vores egne lande – og at vi som udgangspunkt støtter hinanden i sager, hvor der måtte være uenighed mellem Danmark på den ene side og Færøerne eller Grønland på den anden.

Når jeg støtter rød blok, så er årsagen altså ikke nogen konkret sag, men det overordnede, ideologiske fællesskab.

Men jeg har haft nogle gode samtaler med den socialdemokratiske ledelse, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at have en god dialog – også om de svære sager, som altid kommer i et levende og dynamisk forhold.

Politikk – ikki jura

I sit indtrængende brev til Korinterne siger Paulus i det Nye Testamente, at ”bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende”.

Vi kunne dreje den lidt og sige, at i forholdet mellem Danmark og Færøerne er det grundlovens paragraffer, der nogle gange slår ihjel og politikken, der gør levende.

Der er flere eksempler på, at forholdet er gået i hårdknude, fordi nogen har låst sig fast i paragrafferne. På den anden side er det gået rigtig godt, når paragrafferne er sat lidt til side, og man i stedet har bestræbt sig på at få de optimale politiske løsninger.

The devil is in the detail siger man på engelsk. Det kan betyde mange ting – bl.a. at man kan fortabe sig så meget i en detalje, at man ikke kan se helheden.

Og i forhold til den store, komplekse konstruktion som rigsfællesskabet er, så er diverse paragraffer i grundloven detaljer, som vi ikke må lade skygge for helheden. Rigsfællesskabet er et net af historiske, kulturelle, økonomiske, forvaltningsmæssige og familiære bånd. Det er dette net som får alt til at hænge sammen – det er IKKE grundlovens paragraffer.

De danske statsministre, som har forstået dette, har styrket rigsfællesskabet. Og omvendt.

Som eksempel kan jeg nævne sagen om færøsk overtagelse af råstoffer i egen undergrund. I 17 år sagde danske regeringer nej – overtagelsen kunne ikke lade sig gøre, for det var ”efter danske retsprincipper ikke muligt”, som det hed.

Dette stressede forholdet mellem de to lande.

Men så gik Poul Schlüter i 1992 imod juristerne, og underskrev aftalen om overdragelsen.

Jeg spurgte ham engang hvordan han kunne gøre noget, der ifølge eksperterne var brud på grundloven. Svaret var, at beslutningen beroede på ”politiske og filosofiske overvejelser”.

Det er den slags pragmatisme, der får tingene til at fungere. Hvis man havde holdt sig til den paragraf-baserede politik, ville det have medført dybe konflikter - til stor skade for rigsfællesskabet.

Ynski og tørvur mugu vera stýrandi

Samme klogskab viser Danmarks nye statsminister, når hun i åbningstalen siger, at Færøerne har et forståeligt behov for et eget demokratisk fundament under samfundet, og at regeringen fuldt ud respekterer ønsket om en egen forfatning. 

At forfatningen skal rummes indenfor rigsfællesskabet rammer, så længe Færøerne er en del af rigsfællesskabet, er indlysende.

Spørgsmålet, som den færøske forfatningsproces rejser, er HVAD der kan rummes indenfor rigsfællesskabet. Hvad rigsfællesskabet skal være for en størrelse.

Det er op til os at definere i fællesskab. Jeg synes vi skal passe på, at rigsfællesskabet ikke bliver statisk, men dynamisk og levende. Der er mange meninger og mange ønsker – og det kræver at vi tilpasser os. Men målet må være, at tingene får lov til at udvikle sig i henhold behov og ønsker.

Her havde den forhenværende regering desværre en ret snæver opfattelse når det gjaldt den færøske forfatning.

Kort før forslaget skulle have den endelige behandling, gik det galt – bl.a. pga. manglende dialog og forståelse mellem Færøerne og Danmark.

Fra færøsk side burde man have orienteret mere om hvad det gik ud på – og fra dansk side burde man have tacklet det på anden måde end ved bare slavisk at undersøge hvordan forslaget svarede overens med den danske grundlovs paragraffer.

Den undersøgelse viste – ikke uventet – at det færøske forfatningsforslag var uforeneligt med grundloven. Det fløj den forhenværende statsminister op til Færøerne for at erklære, og så var der ikke så meget mere at snakke om.

Føroyar passa ikki inn í donsku grundlógina

Statsministeren gjorde med dette den klassiske fejl, når det gælder forholdet til Færøerne.

For når man stirrer sig blind på juraen – så ser man kun problemer. Man KAN ikke se andet, for set gennem grundlovens briller, er Færøerne én stor fejl. Noget der ikke passer ind.

Kigger man på Færøerne gennem disse briller, ser man en lovgivende forsamling, som ikke er folketinget. Altså et brud på grundlovens § 3. Man ser et skattesystem, som folketinget ikke har noget med at gøre. Altså et brud på grundlovens § 43. Man ser en folkekirke, som ikke reguleres af folketinget. Altså et brud på grundlovens § 66. Man ser internationale forhandlinger, der føres af Færøernes landsstyre, og hvor EU – og dermed Danmark – ofte er modpart. Altså et brud på grundlovens § 19.

Sagen er jo, at selv om Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark, så ligger vi i virkelighedens verden langt uden for den danske grundlov på mange områder.

Nogle ser dette som et problem, der må løses. Men de vise kan se, at dette ER løsningen!

De vise kan se, at grunden til, at forholdet mellem Danmark og Færøerne har bestået og består er, at det ikke baserer sig på juridiske bindinger, men på politisk forståelse.

Denne forståelse har gjort, at man har tilladt Færøerne at udvikle sig i henhold til egne ønsker og behov. Hvor der var en juridisk hindring, har man fundet en politisk vej. Det er det, som har gjort rigsfællesskabet til en succes.

Hvis succes’en skal fortsætte, så er det samme retning, vi skal gå i fremtiden. Både når det gælder den aktuelle sag om den færøske forfatning – hvis den igen bliver rejst i Lagtinget – og når det gælder andre sager, som utvivlsomt vil kræve politisk fleksibilitet i årene, der kommer.

Stjórnarskipan Føroya má endurspegla veruleikan

Omtalte forfatning drejer sig om, at vi på Færøerne vil definere os selv både indadtil og udadtil og få, som statsministeren sagde, et eget demokratisk grundlag under vores samfund.

Hvis og når vi gør det, må det baseres på virkelighedens verden – ikke på en dansk grundlov, der altså ikke helt afspejler virkeligheden, når det gælder Færøernes stilling i riget.

Vi må i vores forfatning slå fast, at magtens ophav - retskilden - på Færøerne, er Færøernes folk. For sådan er det i virkeligheden. Vi må definere hjemmestyreloven som en aftale mellem to parter. For sådan er det. Hjemmestyreloven et meget mere end en dansk lov. Vi må kalde Lagtingets lovgivning for lovgivning – for det er lovgivning.

At en færøsk forfatning skal respektere rigsfællesskabets rammer kan ikke betyde, at den skal følge den danske grundlov bogstav for bogstav. For så bliver jo alt det, som ikke stemmer overens med grundloven, ulovligt. Og det er meget.

Det drejer sig ikke om detaljerne, men om det store billede. Det drejer sig ikke om grundloven, men om rigsfællesskabet. Ikke om juridiske spidsfindigheder, men om hvad der er bedst i henhold til politiske og filosofiske overvejelser. For nu at bruge Schlüters terminologi.

Jeg kan forstå – både på regeringsgrundlaget, på statsministerens tale og på de samtaler, jeg har haft – at dette også er den nye regerings terminologi.

Det glæder mig, for så kan vi få politik i stedet for polarisering. Dialog i stedet for konfrontation.

På det grundlag ser jeg frem til et godt samarbejde de næste fire år.

Jeg vil til sidst, i dagens anledning, citere fra den i dag afgåede Steve Jobs tale til Stanford University i 2005:

Don’t be trapped by dogma which is living with the results of other peoples thinking.