Forbandede naboer...

På Færøerne har mange de sidste tre-fire år været forbandet på sine naboer.

• Forbandet på Norge, der har lukket sine havne for færøske skibe, og støttet EU’s sanktioner mod Færøerne.
• Forbandet på Island, der har holdt Færøerne uden for vigtige aftaler.
• Og forbandet på EU, der har misbrugt den magt der ligger i dets markeds størrelse, til at tvinge sin helt urimelige vilje igennem overfor en lille aktør, der slet ikke har samme muligheder.               

På den anden side har der heller ikke været de varmeste følelser over for Færøerne i de nævnte lande. Højtstående erhvervsfolk og politikere har i samme periode betegnet færinger som både uansvarlige, tyve og endda pirater. Årsagen har været den hårde strid om fordelingen af vores fælles ressourcer – de vandrende, pelagiske fiskebestande. Fiskeriet af disse bestande har en samlet årlig værdi på mange titals milliarder kroner – og med dette guld skinnende i horisonten, har det højt besungne nordiske samarbejde og fællesskab lidt sammenbrud. Det er den klassiske situation: Når der er udsigt til materielle værdier, går der sprækker i selv det bedste forhold. Hvor mange søskende har ikke havt gode relationer – indtil arven efter forældrene skulle deles?

Nordisk Råd tøvende

Konflikten – og retorikken! – viser, at det er naivt at tro, at der ikke kan komme alvorlige konflikter mellem de nordiske lande, fx i forbindelse med udviklingen i Arktis. Vi er ikke bedre end andre mennesker. Derfor må Nordisk Råd ikke have berøringsangst, når det drejer sig om den mere ubehagelige del af vores fællesskab – konflikterne. Men det er lige, hvad man har haft. I flere omgange har miljøudvalget anmodet Ministerrådet om at gå ind i sagen – men det er altid afvist. Begrundelsen har været, at konflikten ikke har været i Nordisk Råds-regi. Men alvorlige uenigheder mellem nordiske lande er pr. definition en sag for den institution, der skal sikre, fremme og udvikle forholdet og samarbejdet mellem de nordiske lande. Hvis Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd kun fokuserer på de sager, hvor alle landene har fælles interesser, risikerer vi at komme til at styrke fordommene om, at der er tale om en kaffeklub. Dertil er det jo konflikter, der skaber liv, interesse og engagement.

En ny kurs

Det var positivt at opleve på mødet i Akureyri i d. 8. april 2014, at det islandske formandsskab går ind i konflikten. Naturligvis kan Ministerrådet ikke tilsidesætte regeringerne, men man har valgt at engagere sig på anden vis – bl.a. ved at afsætte midler til flere forskningsprojekter, hvis formål er at give parterne et bedre grundlag at forhandle ud fra. Dette medførte dertil en meget åben og fri debat mellem parlamentarikerne på mødet i Island. En debat hvor man ikke, som alt for ofte, kun besang fællesskabet, med sagde sin uforbeholdne mening til hinanden – kontant og direkte. Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd får den rolle, som politikerne giver disse institutioner. Holder man sig tilbage for at gå ind i konfliktfyldte forhold, reducerer man det, som Nordisk Råd er og kan. Tør man tage de betændte ting op, gør man Nordisk Råd større - mere interessant – og giver institutionen større indflydelse. Og det er den kurs, vi skal holde! 

Sjúrður Skaale