Sjúrður Skaale
02. juni 2016
Sjúrður Skaale

Danskir embætismenn kunnu ikki stýra Føroyum

Tað kann ikki á nakran hátt vera ólóligt at staðfesta, at Føroya fólk er hægsti myndugleiki í Føroyum

Undir orðaskiftinum á Fólkatingi í gjár rósti eg donskum myndugleikum fyri tað á mangan hátt góða samstarvið – men mátti eisini við hesum orðum hava at forsætisráðharranum fyri tað, hann higartil hevur sagt um føroyska stjórnarskipan:
“Når statsministeren under debatten den 20. mai i forbindelse med arbejdet med en færøsk forfatning sagde, at det er justitsministeriets embedsmænd der har eneret til at definere grundloven og dermed til at bestemme hvad der kan stå i en færøsk forfatning, så er er stort flertal på Færøerne lodret uenige.


Det er ikke noget nyt. Man var også uenig da disse embedsmænd sagde, at Færøerne ikke kunne have egen lovgivningsmagt eller eget skattesystem eller overtage undergrunden, fordi det var brud på grundloven.


Det har har vist sig gang på gang, at embedsmændenes juridiske notater ikke var stærkere end folkets politiske vilje - heldigvis.
Og det interessante er, at dette ikke kun er en konflikt mellem det politiske system på Færøerne og justitsministeriets eksperter. Det er også en konflikt mellem disse eksperter – og alle andre eksperter.


Der findes nemlig ikke een uafhængig folke- eller statsretskyndig, der har beskæftiget sig med dette, som er enig med justitsministeriets folk om, at rigsfællesskabet fuldt og helt ligger indenfor rammerne af grundloven. Ikke en. Og det kan jo give en kedelig mistanke om, at de notater der skrives ikke er juridiske, men ... politiske. Altså at der er tale om politik camoufleret som jura.


Og det er ikke klog politik.


Essensen af det, man gerne vil sige på første side i Færøernes forfatning er jo bare det demokratiske grundprincip, at det er Færøernes folk, der er Færøernes øverste myndighed. Og det kan ikke – det kan simpelthen ikke – være ulovligt. Og det kan slet ikke være ulovligt i henhold til en lov, som sandelig gælder på Færøerne, men i virkligheden aldrig er vedtaget af det færøske folk – hvis vi nu skal holde os til den formalisme, som synes at være dominerende i embedsværket.


Hvis den holdning, at justitsministeriets embedsmænds har eneret til at fortolke grundloven havde været gældende over for Færøerne de sidste tres år, så er en ting sikkert: Der var intet rigsfællesskab.


Men Kongeriget Danmark har heldigvis stille og roligt, skridt for skridt og i god politisk forståelse mellem alle parter udviklet sig til en føderation af en slags. Det er denne politiske forståelse som har gjort det til den succes det er blevet – og det er den, vi skal værne om i tiden, der kommer.”