Aksel kannar danska lóggávu, ið rakar føroyskar barnafamiljur

Tað er ikki eitt ókent fyribrigdi, at føroyingar fara til Danmarkar eitt tíðarskeið í arbeiðs- ella í lestrarørindum. Men nú verður tað ikki so lætt, um ein føroysk barnafamilja ætlar sær niður til Danmarkar at búgva eitt tíðarskeið.

Fyrrverandi danska stjórnin samtykti nevniliga í 2010 eina lóg, ið nú rakar fleiri føroyskar barnafamiljur, ið ætla sær til Danmarkar at búgva. Henda lóg setur í verk eina sokallaða upptjenings meginreglu, ið hevur við sær, at mann skal hava búð í 2 ár í Danmark - innanfyri tey seinastu 10 árini - fyri at hava rætt til fulla barna- og ungdómsveiting. Orsøkin til, at henda upptjenings meginregla varð innførd í síni tíð var, at mann vildi tryggja at móttakarar av tílíkum veitingum hava eitt reelt tilknýti til danska samfelagið. Men hetta hevur sostatt við sær, at føroyingar nú vera mettir sum útlendingar, og at tað ikki longur er nokk at vera danskur ríkisborgari.

“Henda broyting loypur stóran hvøkk á barnafamiljur, sum nú fáa at vita, at tey ikki hava rætt til hesar veitingar, um tey ikki uppfylla upptjenings meginregluna. Meginreglan hevur til endamáls at tryggja, at móttakarin hevur tilknýti til danska samfelagið.  Men tað er undrunarsamt, at lóggávan ikki metir tað vera tilknýtið nokk, um mann er danskur ríkisborgari og partur av ríkisfelagsskapinum” sigur Aksel.

Talan er faktiskt um heilar tríggjar ymiskar veitingar, sum lógin ávirkar: Barna- og ungdómsveitingin, barnaískoytið og forskotsútgjald av barnapeningi. Aksel Johannesen vónar, at broytingin av misgáum rakar føroyingar, og at danska stjórnin tískil ætlar at rætta upp í málinum. Hann tekur nú málið upp á fólkatingi, og hevur sett danska skattamálaráðharranum, Thor Møger Pedersen, ein fyrispurning um málið.

Mener ministeren ikke, at det er principielt forkert, set i lyset af rigsfællesskabet, at man behandler færinger, som er danske statsborgere, som udlændinge i forhold til optjeningsprincippet på børne- og ungeydelsen i Danmark, da en dansker har samme rettigheder som en færing i dette anliggende, så snart de flytter til Færøerne, da man jo er dansk statsborger?

Begrundelse:

Folketinget vedtog den 17. december 2010 lov nr. 1609 af 22. december 2010 om et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som trådte i kraft pr. 1. januar 2012. Optjeningsprincippet skulle sikre, at modtagere af de nævnte ydelser har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Fra den 1. januar 2012 gælder derfor således, at for at kunne modtage fuld børne- og ungeydelse skal mindst én af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet have haft bopæl i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Ved ½ år i Danmark får man 25 % af ydelsen, efter 1 år får man 50 % af ydelsen og efter 1 ½ år får man 75 % af ydelsen.

Mange færinger rejser til Danmark i en periode for at arbejde eller for at få sig en uddannelse. Også mange færinger, der har stiftet familie, rejser til Danmark med deres familie i selvsamme øjemed. Men, at den tidligere regering har ændret lovgivningen gør, at dette bliver besværligt for børnefamilier eller enlige forældre, da de ikke længere bliver betragtede som danske statsborgere, men som udlændinge, og dermed ikke er berettiget til børne- og ungeydelser, medmindre de har boet i Danmark indenfor de seneste 10 år. Selvom ydelserne ikke er struktureret på samme måde i henholdsvis Færøerne og Danmark, så kan danskere stadig nyde godt af rigsfællesskabet i den forstand, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved om de har tilknytning nok til det færøske samfund i dette anliggende. En dansker, der flytter til Færøerne, har ret til børnepenge og børnefradrag på lige fod med andre færinger bosiddende på Færøerne. Men dette er desværre ikke tilfældet længere for færinger, der flytter til Danmark. Hensigten med optjeningsprincippet siges at være, at skulle sikre at modtagere har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Men denne lovgivning betragter således færinger som udlændinge, selvom Færøerne er en del af rigsfællesskabet, og mener derfor, at det at være en færøsk-dansk statsborger, ikke er at have tilknytning nok til det danske samfund.

Aksel Johannesen og Sjúrður Skaale fara at fylgja málinum upp á fólkatingi.