Tá fólkaræðið blómar á vakrasta hátt

Tala og videobrot tá føroyska hjúnarbandslógin var til viðgerðar á Fólkatingi 28. februar 2017.


Dette lovforslag forholder sig til ægteskab på omtrent samme måde som en redningsvest forholder til et skib.

 

Vi vedtager det kun så der er en vej ud, når det, der er det egentlige formål, ikke går som det skal.

 

Når et skib forliser, så må mandskabet kunne komme ud af det.

Og når et indgået ægteskab mellem to af samme køn går i stykker, så må ægtefællerne også kunne komme ud af det.  Det er altså tale om en nødforanstaltning.  Men en redningsvest er en del af noget større.

 

Når Folketinget vedtager dette forslag, så er vi kommet meget tæt på kulminationen på en lang og hård og møjsommelig demokratisk proces på Færøerne.

Man kan sige at den startede i 1988, da et forslag om at forbyde diskrimination av homoseksuelle blev lagt for Lagtinget.

 

Det udløste en meget stor debat, som de konservative kræfter vandt. Forslaget fik kun een stemme i Lagtinget.

 

Men tavsheden var brudt og debatten fortsatte. Og efter at være fældet to gange, blev diskriminationsparagraffen ændret i 2006.

 

Siden fulgte debatten om homoseksuelles adgang til ægteskab. Først blev et forslag fældet – men for et lille år siden blev det vedtaget med 19 stemmer for og 14 imod.

Der er tale om et fællesanliggende, så det bliver Børne og Socialministeriet der efter anmodningen fra Lagtinget kommer til at ændre ægteskabsloven for Færøerne.

Men skal homoseksuelle kunne giftes, må de også kunne skilles – uanset hvilket land de bor i. Det er en sag for domstolene. De er også fælles for hele riget – og derfor dagens forslag.

 

Yvirskipað

 

Jeg vil også sige lidt overordnet om denne sag.

For bare to årtier siden havde homoseksuelle det svært på Færøerne. Det er ikke en påstand. Det var mere reglen end undtagelsen, at de flyttede fra sit land.

I 1995 blev mine egne øjne åbnet for, at situationen ikke var god.

 

Jeg havde skrevet et indlæg hvor jeg kritiserede den hårde tone, som homoseksuelle blev omtalt med – selv om ingen af dem tog til genmæle.

Nogle dage senere fik jeg et brev fra en person, der takkede mig for mit læserbrev, og kort forklarede, at for ham eller hende var livet på Færøerne kompliceret.

Jeg ved ikke hvem det var. Brevet var anonymt. Vedkommende turde hverken sige sit navn offentligt eller til mig personligt, selv om jeg havde forsvaret ham eller hende. Han eller hun talte ud af et mørke.

Det var da jeg stod med det brev i hånden, at jeg virkelig indså og forstod, at der altså var nogle mennesker i vores samfund, der gik og dukkede nakken. Der var kuede af en social konsensus, som det var nødvendigt at bryde.

 

Nu er den brudt. Der er sket et radikalt holdningsskift – og det er først og fremmest takket være homoseksuelle færinger, der insisterede på at blive på Færøerne og ændre Færøerne indefra i stedet for at vælge den nemme løsning og flytte væk.

De lavede nogle simple men slagkraftige kampagner med det enkle budskab: Vi er her.

 

De startede også Tórshavn gay-pride. I starten var der meget få det mødte op – men de sidste år har priden i Tórshavn, set i forhold til befolkningstallet, utvivlsomt været den største i verden.

 

Det var altså folk der ikke spurgte hvad deres samfund gjorte ved dem, men hvad de kunne gøre ved deres samfund. Og det er jo kernen i al sund politisk aktivitet.

En anden helt afgørende faktor har været, at danske myndigheder og danske interesseorganisationer stort set har blandet sig helt uden om, selv om både familieretten og domstolene jo er fælles for hele riget.

 

Det er vigtigt, for den fundamentale ændring der har været på Færøerne i denne sag ikke var kommet indefra, så var den ikke kommet overhovedet.

 

Processen har været lang. Debatten har varet i næsten 30 år, og det er sagt hårde ting, der for nogen har det været sårende og pinefulde. Men nogen gange SKAL demokratiske debatter ud i hvert eneste hjørne. Nogen gange MÅ alle tanker og alle meninger ud af krogene og ud i lyset hvor de kan brydes i det offentlige rum, før man kan komme frem til en ny offentlig konsensus.

 

Sådan har det været. Sådan er der dannet en ny offentlig mening. Og på den baggrund kan vi nu implementere en ny lov, der har fuld demokratisk legitimitet.

Holdningen er ændret – nu er det tid at ændre loven.

 

Det er demokrati når det folder sig ud på den smukkeste vis.

 

 

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=pxeg8WJHoAc]
Videobrot av taluni á Fólkatingi





Tíðindi

2017/09/08

Krav á Fólkatingi: Føroyingar skulu missa lestrarstuðulin

Danski Fólkaflokkurin ætlar, at flestu føroyingar skulu missa rættin til SU. Sjúrður Skaale hevur tikið málið upp við stjórnina.

les meir

2017/08/23

Fosturtøka - tora vit at gera okkara egnu lóg?

Verandi fosturtøkulóg er frá 1956 og varð sett í gildi í Føroyum í 1959. Lógin er sostatt skrivað til eitt annað samfelag, eina aðra tíð og aðrar umstøður, og ein kanning, sum Javnaðarflokkurin á Fólkatingi

les meir