Stjórnin tikið upp málið um føroyskt á Keypmannahavnar Universiteti

- At fáa henda dialogin í lag var endamálið við at taka málið upp, sigur Sjúrður Skaale.

Í morgun fekk Sjúrður Skaale, fólkatingslimur fyri Javnaðarflokkin, á øðrum sinni svar frá stjórnini í málinum um ætlanina at strika undirvísingina í føroyskum á Keypmannahavnar Universiteti.

Í svarinum verður víst til teir møguleikar, sum eru fyri at fáa vitan um Føroyar á hesum universiteti – og svarið vísir í veruleikanum, at raðfestingin ikki er høg.

Men móti endanum verður sagt, at hóast universiteti sjálvt ger av, hvussu undirvísingin verður skipað, er Útbúgvingarmálaráðið nú farið í dialog við universitetið um hetta málið.

- Hetta vísir, at tey hóast alt hava loftað tí bóltinum, sum eg nú tvær ferðir havi tveitt teimum. At fáa henda dialogin í lag var endamálið við at taka málið upp.

- Eg veit at universitetið sjálvt hevur endaligu avgerðina, men ein slíkur stovnur livir ikki leysur av samfelagnum. Og eftir mínum tykki er eingin ivi um, at tað er ein skylda at bjóða hesa undirvísing. At málið nú er tikið upp á hægsta stað fær tey vónandi at skilja hetta, sigur Sjúrður Skaale í viðmerking til svarið.  

Fólkatingslimurin fer nú at biðja stjórnina um at kunna seg um úrslitið av samskiftinum við universitetið.


Spurningurin og svarið eru soljóðandi:


I brev af 19. april 2018 har udvalget efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF) stillet mig følgende spørgsmål:

FÆU Alm. del spørgsmål 9

Københavns Universitet har som led i en spareplan angiveligt besluttet, at såkaldte ikke samlæste tilvalg skal have minimum 30 tilmeldte deltagere, før de udbydes. Dette vil med al sandsynlighed betyde, at tilvalget Færøsk fremover ikke vil blive udbudt til studerende. Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:

-      Er ministeren enig i, at der – i det danske uddannelsessystem – kun i ganske begrænset omfang, tilbydes undervisning i og oplysning om Færøerne og færøske forhold?

-      Hvor stor en udgift er pr. semester forbundet med at udbyde tilvalget Færøsk på Københavns Universitet, hvis det forudsættes, at faget oprettes?

-      Er det i overensstemmelse med regeringens ambition om at øge kendskabet til Færøerne og færøske forhold, at undervisning i tilvalget Færøsk tilsyneladende nedlægges?

-      Hvad er ministerens holdning til, at undervisning i og oplysning om Færøerne og færøske forhold rammes så hårdt af generelle besparelser, at tilbud tilsyneladende må nedlægges som følge heraf?

-      Er ministeren villig til at tilvejebringe midler til, at tilvalget Færøsk – eller et tilsvarende fag – kan fortsætte?

-      Hvilke konkrete målsætninger har regeringen for igennem uddannelsessystemet at øge kendskabet til Færøerne og færøske forhold, og hvordan og hvornår påtænker regeringen at iværksætte disse?


Svar

Regeringen ønsker et stærkt rigsfællesskab. I den forbindelse er det væsentligt, at studerende og elever løbende igennem uddannelsessystemet på forskellig vis f.eks. har mulighed for at opnå viden om Færøerne og færøske forhold. Det er min opfattelse, at dette er tilfældet i dag både på mit eget og på undervisningsministerens område. Regeringen har ikke planer om at udvikle deciderede målsætninger for kendskabet til Færøerne i vores uddannelsessystem.

Når det gælder Københavns Universitet vil der, som jeg forstår det, fortsat være mulighed for at opnå viden om færøsk og Færøerne, også selvom Det Humanistiske Fakultet har besluttet, at tilvalgsfaget i Færøsk ikke udbydes i efteråret 2018. Det Humanistiske Fakultet har oplyst til ministeriet, at Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab eksempelvis med jævne mellemrum udbyder kurser på kandidatuddannelsen i dansk, der perspektiverer dansk litteratur i forhold til færøsk og anden nordisk litteratur, ligesom det også fremover vil være muligt for studerende at skrive bachelorprojekt og modtage vejledning inden for området.

Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet har endvidere oplyst, at udgiften pr. semester for udbud af tilvalgsfaget færøsk er omkring 430.000 kr., som inkluderer løn og fællesudgifter, f.eks. husleje, energi, administrativ støtte mv. Jeg må i den forbindelse understrege, at der er universiteterne selv, der bestemmer, hvordan deres midler anvendes inden for deres områder.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at det ikke er op til mig, som minister, at vurdere, om færøsk skal udbydes som kursus på Københavns Universitet. Som det fremgår af universitetslovens § 3, stk. 1, er det det enkelte universitet, der træffer beslutning om, hvilke uddannelser universitetet vil udbyde, herunder hvilke enkeltstående fag, der skal udbydes og i sidste ende oprettes.

Mit ministerium er i dialog med Københavns Universitet for nærmere at afklare, hvilke virkninger kravet om mindst 30 tilmeldte på tilvalgskurser forventes at få for små tilvalgsfag.


Med venlig hilsen

Tommy Ahlers





Tíðindi

2018/06/20

Lundi og álka: Altjóða veiðibann kann raka Føroyar

Nógv bendir á, at eitt altjóða veiðibann er ávegis. Bannið fevnir millum annað um veiðu eftir lunda og álku, og hetta kann raka Føroyar umvegis danska limaskapin í altjóða avtalu. – Eg fari at gera

les meir

2018/05/24

Nýggj politistøð: Løgmálaráðharrin sinnaður at kanna aðra loysn

Í dag var fundur við løgreglumálaráðharran um politistøðina í Havn.

les meir