”Tað gongur fínt”

Eitt videobrot úr røðuni er niðast á síðuni. Øll røðan kann síggjast og hoyrast herSjúrður helt sína røðu kl. 17:12:30.

Tað gongur væl í ríkisfelagsskapinum – men stjórnin má sleppa síni fundamentalistisku tulking av grundlógini

Sjúrður Skaale

(Tala hjá Sjúrði Skaale undir aðalorðaskiftinum um Ríkisfelagsskapin á Fólaktingi 23. mai)

Statsministeren har op til dagens debat sendt en kronik til Jyllands Posten og den færøske avis Sosialurin. Han åbner kronikken med at citere en anden politiker for spørgsmålet: ”Hvordan går det”.

Jeg vil tillade mig at citere statsministerens eget svar: ”Tað gongur fínt”!  

For det rigtig godt på Færøerne.

Det pelagiske fiskeri har oplevet en enorm fremgang de sidste år, men aktuelt er det specielt i opdrætsindustrien at det går – for at citere en anden statsminister – ufatteligt godt. Produktionen er kraftigt øget, og laks fra Færøerne giver betydeligt bedre pris på verdensmarkedet end anden laks. Overskuddet pr. kilo er næsten surrealistisk stort, der foretages enorme investeringer, og der skabes rigtigt mange arbejdspladser – både i selve industrien og i andre, tilknyttede dele af økonomien.

Det gør at folk flytter til Færøerne som aldrig før, og der er i det hele taget en generel optimisme, som også skubber til fremgangen. Økonomi drives som bekendt ikke mindst af forventninger.

Bag optimismen lurer der dog også en angst for, at pendulet vil svinge den anden vej.

For når alle faktorer spiller så godt med som de gør i øjeblikket, så burde vi have haft et overskud, der er betydeligt større end det, vi har.

Når det gælder opdrætsindustrien, så er det biologi vi har med at gøre. Det er gået galt på Færøerne før, det er gået galt i Norge og det er gået galt i Chile. Selv om man er meget bevidst om risikoen, og selv om sikkerheden omkring Færøernes lakseproduktionen er meget stor – større end andre steder – så er der en fare.

Og det helt exceptionelle resultat fra 2016 kan i hvert næppe gentages. Ethvert frit marked flytter sig altid hen imod et ekvilibrium hvor der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det vil på sigt også ske, når det gælder laks.

Fiskeriet ved vi går op og ned. Olieprisen vil sikkert stige. Renten ligeledes.

Og selv om unge mennesker nu flytter til Færøerne, så vil forholdet mellem folk på arbejdsmarkedet og pensionister om ikke så længe ændres fra 4 – 1 til noget der nærmer sig 4 – 2.

Man skal ikke ødelægge en fest ved konstant at tænke på de tømmermænd, der vil melde sig dagen efter.

Men man skal heller ikke være blind for, at der er en dag i morgen.

Og det er den siddende regering på Færøerne heller ikke.

Der er lagt en ny fordelingspolitisk linje, der spænder en bedre net under de svageste grupper, således at de både får et løft her og nu, og bliver mere modstandskraftige, når Færøerne igen surfer ned ad den økonomiske bølge. Vi ved jo at det altid er de svageste grupper der rammes først af økonomisk nedgang.

Pensionsordningen er på vej til at blive reformeret, således at dens holdbarhed styrkes.

Og fiskerisektoren vil også blive reformeret med det formål at sikre et større afkast, en bedre forvaltning af de levende ressourcer, og en forankring af princippet om, at fisken i havet er hele folkets ejendom.

Dette er ikke nemt. Den politiske logik er jo således, at det er svært at gøre nødvendige ting i gode tider. Når man kan se at noget er økonomisk nødvendigt, så er det næsten altid politisk umuligt. Når problemerne bliver så åbenlyse, at det bliver politisk muligt at reformere, så er det ofte økonomisk for sent.

At det er svært at styre i gode tider, er ikke bare noget man siger. Når der ikke er nogen krise eller noget udefra kommende pres, så har vælgerne ikke stor forståelse for, at ting skal ændres.

Men lad os nu se. Regeringen har i hvert fald et klart mål og en stærk vilje.

 

Stjórnarskipan

En anden reform berører forholdet til Danmark, og skal fremmes gennem en færøsk forfatning.

Også den bør laves nu mens der er stabilitet og fred og ro og forholdet til Danmark er på sit bedste. Det er nu man bør kunne tale sig til rette. Samtidigt er det svært at lave reformen nu – netop fordi der er fred og ro. Det er svært at lave politik uden de konflikter, som skaber interessen og driver debatten fremad.

Men hvis det lykkes at få bred tilslutning på Færøerne til sådan et identitets-dokument, som forfatningen skal være, så er jeg sikker på, at den danske regering vil kunne se, at det også vil gavne forholdet mellem Færøerne og Danmark.

Hvis parterne på Færøerne vil bøje sig imod hinanden – så bør man i Danmark også, hvis det bliver nødvendigt, bøje sig imod det færøske flertal. Man må for Guds skyld ikke se et politisk stærkere Færøerne som et problem eller endda en trussel mod Rigsfællesskabet. For det forholder sig omvendt.

Yvirtøkur

Et politisk stærkere Færøerne får vi også næste sommer, når persons-, familie- og arveretten bliver overtaget.

Den har hidtil formelt været dansk, men er blevet forvaltet af færinger, der er ansat hos rigsombudsmanden.

Dvs. at kompetencen er der, erfaringerne er bygget op, og retssikkerheden bliver den samme, som den er nu. Myndigheden og finansieringen vil bare ligge der, hvor den helt naturligt hører hjemme.

Dette er altså et eksempel på den pragmatiske kurs i selvstyrespørgsmålet, som mit parti altid har støttet, hvor kompetencer og pligter stille og roligt og i fuld enighed mellem Danmark og Færøerne overføres til de myndigheder, hvor det er mest naturligt, at de ligger.

Der er også andre overtagelser på regeringens dagsorden. De er betydeligt mere komplicerede – men vurderer man at de kan fremmes på forsvarlig vis, håber jeg også der på regeringens velvilje.

Jo stærkere og mere ligeværdige Færøerne bliver, jo stærkere bliver også rigsfællesskabet.

 

Uttanríkispolitikkur

Et område hvor Færøerne har fået sin egen, gradvis stærkere identitet, er på det udenrigspolitiske felt.

Her sagde statsministeren i sin tale, at grundloven sætter klare grænser.

Men det ikke så sjældent at fiskeripolitik og handelspolitik bliver udenrigspolitik. Det sker under mellemstatslige forhandlinger om fiskeri, og der er vel ikke tvivl om, at Færøernes eksport til Rusland har et udenrigspolitisk aspekt.

Men selv om udenrigspolitik formelt er et fællesanliggende så er regeringens kloge linje, at det blander man sig ikke i.

Når støtten til rigsfællesskabet er så stor som den er på Færøerne i øjeblikket, så skyldes det ikke mindst denne politiske linje.

Men jeg mener, modsat statsministeren, man kan gå videre.

I sin tid støttede en dansk statsminister fuldt færøsk medlemskab af Nordisk Råd. Nu siger man, at det ikke kan lade sig gøre og henviser til grundloven – den samme grundlov som var gældende dengang det godt kunne lade sig gøre.

I internationale organisationer siger man at Færøerne ikke kan have sin egen stemme hvis Danmark eller Grønland også er med, for Riget kan kun tale med én stemme i henhold til grundloven.

Statsministeren siger i dagens kronik i Jyllands Posten og Sosialurin, at ”ingen dansk regering kan sætte sig ud over grundloven – heller ikke i den gode viljes tjeneste”.

Naturligvis. Man manøvremulighederne er altså meget store når den politiske vilje er der.

Grundloven er ikke et bur af stål. Den har vist sig at være en harmonika, og hvis den skal kunne rumme et fællesskab, hvor alle kan finde sig til rette, så må den trækkes helt ud.

Det er vigtigt at man vælger det politiske, pragmatiske spor, som har ført os så langt sammen – i stedet for det juridiske spor, som har skabt konflikter.

Det bærende i fællesskabet må naturligvis være de politiske, de økonomiske, de sociale og de personlige muligheder – og ikke de juridiske begrænsninger.

 

Markaðforðingar

Derfor vil jeg også kvittere for det samarbejde jeg har haft med regeringen om at fjerne grænsehindringer i rigsfællesskabet.

Fx er det nu muligt at få tildelt administrativt cpr-nummer selv om man bor på Færøerne. Og færinger i Danmark, der de sidste år haft værre adgang til visse sociale ydelser end andre danske statsborgere, bliver nu ligestillede.

Jeg kvitterer også for, at regeringens velvilje i forhold til mine forslag om medfinansiering af færøske/danske projekter.

Jeg kvitterer i det hele taget for de ikke så få flueben vi har fået sat siden vi sidst havde denne debat.

Vantandi vitan

Til sidst vil jeg sige at det der skal få fællesskabet til at fungere ikke kun er de formelle rammer – der må også være en levende interesse. Og forudsætningen for interesse er som bekendt viden.

Der halter det lidt her til lands.

Der er lavet lidt materiale om Færøerne til skolebrug. Men det er mest sådan nogle små teasere. Det er fint – men man bør gå videre.  At lære om Færøerne burde være om ikke andet så en lille bitte del af enhver dansk folkeskoleelevs faste pensum.

Så sammenfattende vil sige at selv om visse ting kan gøres bedre, så må svaret på det spørgsmål, statsministeren stiller i dagens Jyllands posten være, at ”tað gongur fínt”. 

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=vRiqvamKAec]






Tíðindi

2017/11/19

Skaale: - Stjórnin má raðfesta Føroyar hægri

Alt ov nógv týðandi lóggávumál bíða eftir dønum, og tað er als ikki nøktandi, heldur Sjúrður Skaale. – Tað snýr seg millum annað um, hvussu løgreglan kann brúka vald móti borgarum, og hvussu vit skulu

les meir

2017/10/26

Skaale: Ítøkiligar ætlanir við samstarvinum - fín orð loysa einki

I samtlige mødelokaler er luften så tyk af alle de rigtige og smarte ord, at det mentalt set er som at spise flødeskum og candyfloss og marengs med karamelsovs oveni i dagevis. Og der

les meir