Russlandsvitjanin var blóðskeiv – men stjórnin skal ikki blanda seg

Føroyar reka egnan handils- og fiskivinnupolitikk. Danmark má góðtaka, at hesin politikkur ikki altíð er í samsvari við danskan uttanríkispolitikk

(Røða hjá Sjúrði Skaale tá fólkatingið lat upp 9. oktober 2014)

Rigsfællesskabet gør os større, sagde statsministeren i tirsdags.

Det er klart. Færøerne og specielt Grønland gør ikke bare Danmarks Rige større – Rigsfællesskabet gør faktisk Danmark til et stort rige. Omfattende geografisk, vigtigt strategisk og tungt i international betydning.

Men det gør det unægtelig også mere kompliceret at drive butikken.

For selv om der ofte tales om tre rigsdele som om der var tale om en forbundsstat, og selv om konstruktionen reelt ligner en forbundsstat, så er Danmark statsretligt og formelt en enhedsstat. Suverænitet ligger jo i Danmark, og grundloven siger intet om noget fællesskab mellem dele af riget.

Og så er der jo heller ikke den parallelitet mellem Grønland og Færøerne, som man nogen gange – måske for nemhedens skyld – prøver at gøre det til. De to nordatlantiske lande er meget forskellige.

At få tingene til at fungere når der er så stor forskel mellem det formelle og det reelle kræver

forståelse i det daglige og ij tilspidsede situationer også lidt kreativitet – specielt fra den part, som sidder med suveræniteten. Altså Danmarks regering.

Det gælder fortrinsvis på det udenrigspolitiske og det forsvarspolitiske område.

Det har gennem historien gået godt og mindre godt – men hvordan går det nu for tiden?

Uttanríkispolitiskar tvístøður

Statsministeren nævnte den store fiskeristrid, som Færøerne har været en del af, og Danmark også blev viklet ind i. Der var potentiale til en stor konflikt mellem Færøerne og Danmark – men den brød ikke ud. Forståelsen var der – for det allermeste. For at parafrasere Sven Møller Kristensens sang om Larsen: Det ku’ vær’ så skidt, og så det faktisk godt.

Statsministeren kom også ind på EU’s boykot af Rusland, som Danmark støtter – og hvor Danmark så til gengæld er ramt af Ruslands modsvar.

Færøerne boykotter ikke Rusland, og i stedet for at boykotte Færøerne har Rusland gjort det modsatte: Man har offentligt og internationalt udpeget Færøerne som et af de lande, der sikrer Rusland nogle af de varer, der ikke længere kan købes fra EU, Norge eller USA.

Færøernes lagmand var tilmed i Moskva til et møde først i september hvor der blev talt om langt tættere handelssamarbejde – og endda strategisk samarbejde – mellem Rusland og Færøerne, og hvor lagmanden erklærede sig uenig i EU’s boykot af Rusland.

Det synes jeg var en særdeles uheldig politisk udmelding, og den vrede den vakte er helt forståelig.

Men man skal huske på, at hvis Færøerne havde boykottet Rusland og dermed var blevet ramt af Ruslands boykot, ville det blive et langt hårdere slag for Færøerne end for noget EU land. Færøernes eksport til Rusland er forholdsvis stor – og det skyldes ikke mindst det folkeretligt ulovlige boykot, som EU sidste år udsatte Færøerne for. Det russiske marked blev en del af Færøernes redning under den konflikt.

Så selv om man – som jeg selv – kan være meget uenig i de politiske udmeldinger fra Færøernes lagmand, så kan hverken EU eller EU-landet Danmark tillade sig at kritisere Færøerne for den handel der foregår og, det skal indrømmes, er vokset lidt de sidste uger. For EU har altså selv drevet Færøerne ind i Ruslands favn.

Danmark skal ikki blanda seg

Vi kommer dog ikke uden om, at det at handle fødevarer med Rusland som situationen er – det er ikke bare handelspolitik; det er også udenrigspolitik. Det er færøsk udenrigspolitik som i dette tilfælde – som det er sket før – kommer på tværs at Danmarks udenrigspolitik. Og med lagmandens politiske udmeldinger har vi ikke bare manglende overensstemmelse mellem Danmarks og Færøernes internationale ageren, men direkte modstrid.

Moskvabesøget skabte naturligvis presseomtale i både Norge, Rusland og Danmark, samt kritiske bemærkninger fra politisk hold. Det er helt på sin plads – danske politikere og dansk presse er naturligvis i sin fulde ret til at have sin mening om sagen.

Men jeg var en smule nervøs da udenrigsministeren blev spurgt om sin holdning. For ville han, presset af EU, sige noget der kunne fortolkes som en begrænsning af Færøernes ret til at føre egen handelspolitik?

Det ville i så fald tippe balancen i kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark den forkerte vej.

Men ministeren gav heldigvis det eneste kloge svar: ”Færøerne kender situationen”, sagde han, ”og jeg vil ikke gøre mig selv til overdommer over, hvad de skal gøre”.

Sådan må det være. Færøernes økonomi er Færøernes ansvar, og vores erhvervsliv og vores myndigheder må have friheden til at træffe alle beslutninger desangående. Jeg er meget langt fra altid enig i de beslutninger der rent faktisk træffes – men hvis Rigsfællesskabet skal fungere, så må der ikke herske tvivl om, hvem der skal træffe dem. Heller ikke når Færøernes fiskeri- og handelspolitik kommer på tværs af Danmarks udenrigspolitik.

Så også i denne sag: Bestået.

Føroyar skulu spyrjast áðrenn Danmark fer í kríggj

Både humanitært, diplomatisk og militært yder Danmark en god indsats mange af de steder i verden, hvor mennesker har brug for hjælp.

Og statsministeren indledte talen i tirsdags med at konstatere, at danske kampfly, i henhold til sidste uges beslutning i Folketinget, er landet i Kuwait, hvor de skal deltage i kampen mod IS.

Også dette er kompliceret for rigsfællesskabet. For når Danmark er i krig, så er hele Riget formelt krigsførende. Inklusiv Færøerne og Grønland. Men ingen spørger hvad man mener oppe nordpå.

I 2003, da Danmark gik i krig på et snævert folketingsflertal, på et ulovligt grundlag, på falske forudsætninger og med fatale følger – da var Færøerne imod. Men det blev ikke taget til efterretning nogen steder. Regeringen spurgte ikke hvad Færøerne mente, før man gjorte Færøerne til et formelt krigsførende land.

Det er ikke i orden.

Så længe Danmark bærer udgifterne og stiller med soldaterne, må krigsdeltagelse være Danmarks afgørelse. Men det bør i det mindste fremgå af selve beslutningen, om Færøerne støtter op eller ej når Danmark går i krig uden at det er i NATO-regi.

Det gjorte det ikke i 2003 og det gør det ikke nu. Det er ikke godt nok – og jeg er glad for at kunne konstatere, at min nye kollega fra Grønland, Johan Lund Olsen, er enig. Forhåbentlig kan vi på dette punkt rette op på en fejl i den måde, Rigsfællesskabet fungerer på.

Marknaforðingar

Samtidig med at landene er forskellige, skulle grænserne mellem de tre systemer helst være så få som muligt.

Det er hele Folketinget enigt i, og derfor blev nordatlanternes beslutningsforslag om at fjerne grænsehindringer i rigsfællesskabet enstemmigt vedtaget i foråret.

Men det meste af det praktiske arbejde mangler. Det håber og tror jeg at kunne få et konstruktivt samarbejde med regeringen om henover efteråret.

Den visionære beslutning om konkrete tiltag skulle nødigt ende som en tom proklamation om hensigter.

Føroyar í danska skúlan

Jeg har gentagne gange omtalt det problem, at vidensniveauet blandt mange danskere er lige lovligt lavt når det gælder færøske forhold. – Senest i redegørelsesdebatten om Rigsfællesskabet her i salen.

Det har statsministeriet handlet på, og efter aftale med undervisningsministeriet bliver nyt undervisningsmateriale om både Færøerne og Grønland nu produceret.

Det vil jeg her til sidste gerne kvittere for.

Fongsul manglar

Fraflytning –ikke mindst fraflytning til Danmark – er som bekendt en stor udfordring på Færøerne.

Men der er også nogen færinger som uden at ville det bliver dømt til Danmark. Det er de fanger, der får mere end et år lange domme.

Der er heldigvis ikke så mange af dem på Færøerne – men de får en dobbelt straf, og det er ikke i orden.

Fængselsvæsen er dansk anliggende, og Danmark har lige investeret i et nyt fængsel i Nuuk. Det er et stort fremskridt. Men man har samtidigt meddelt, at den gamle militærbygning oppe i de færøske bjerge, som blev taget i anvendelse som en midlertidig løsning da det gamle fængsel måtte rømmes på grund af skimmelsvamp – ja, det skal nu skal gøres permanent.

Hverken bygning eller beliggenhed er i orden. Og løsningen medfører, at alt for mange færinger må sendes til Danmark for at afsone.

Jeg har sagt det før men vil gentage der her til sidst i dag: Det er ikke i orden, at færøske fanger, som de eneste i Danmarks Rige, fortsat skal afsone straffe så langt hjemmefra, at der reelt er tale om dobbelt straf.





Tíðindi

2017/11/19

Skaale: - Stjórnin má raðfesta Føroyar hægri

Alt ov nógv týðandi lóggávumál bíða eftir dønum, og tað er als ikki nøktandi, heldur Sjúrður Skaale. – Tað snýr seg millum annað um, hvussu løgreglan kann brúka vald móti borgarum, og hvussu vit skulu

les meir

2017/10/26

Skaale: Ítøkiligar ætlanir við samstarvinum - fín orð loysa einki

I samtlige mødelokaler er luften så tyk af alle de rigtige og smarte ord, at det mentalt set er som at spise flødeskum og candyfloss og marengs med karamelsovs oveni i dagevis. Og der

les meir