Føroyar skulu ikki hava skyldur uttan rættindi

Tilvitanin um frælsisins prís er ov lítil í Føroyum. Tí skulu vit vera stolt av okkara veteranum. Men vit kunnu ikki vera partur av danska herinum uttan av hava nøkur rættindi

(Tala hjá Sjúrði Skaale í sambandi undir viðgerðina av uppskoti um, at føroyskir menn skulu hava herskyldu – 25. apríl 2017)

Les taluna ella hygg eftir henni her. Myndir og ein styttri samandráttur eru eisini at síggja niðast í greinini.

 

Det er så fint at Dansk Folkeparti tør tage ting op, der ofte ligger under en dyne af angst for at sige noget, der kan virke stødende i Nordatlanten.

Man udviser større respekt for folk ved at fortælle dem sin ærlige mening, end ved tie for at undgå en konfrontation.

Men i dette tilfælde er præmisserne forkerte.

Den første er, at de tre dele af rigsfællesskabet er ligestillede.

Det må i dagens politiske terminologi komme under ”alternative fakta”.

Når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik har Færøerne intet at skulle have sagt.

Det burde man vide, for historisk har der jo både været fortielser og fordrejelser når regeringen uden om færøske myndigheder har givet NATO og USA adgang til at bygge militære installationer på Færøerne. Og i følge bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen har man direkte henvist til disse installationer, når man over for NATO har skulle forsvare Danmarks relativt små forsvarsudgifter.

Man burde også vide, at da Danmark i 2003 drog med USA i krig, blev sagen behandlet i Lagtinget, som med et klart flertal erklærede, at man var imod. Men det havde ingen indflydelse på noget som helst, for der ER ingen ligestilling.

Hvis der var således, at Færøerne havde et ord at skulle have sagt på dette område, ville det være helt naturligt, at man bidrog – både med værnepligt og budgetmæssigt.

Personligt vil jeg også sige, at jeg næsten altid er helt enig i de beslutninger, regeringen træffer på dette område. Men pligter og rettigheder må altså følges ad.

Og hvis vi bliver lidt teoretiske, så er jo krig jo udenrigspolitikkens ekstreme udtryk. Og der findes altså eksempler på, at færøske og danske udenrigspolitiske interesser divergerer. Der har der været megen debat om – og det burde man vide.

Man burde også vide at det i dag – 25. april – er Færøernes flagdag. Det er det, fordi på denne dag blev det færøske flag anerkendt af Storbritannien – netop fordi Færøerne og Danmark blev besat af hver sin part i en krig.

 

Tilbúgvingin er føroysk

Forslagets anden præmis er, at da Færøerne ønsker mere selvstændighed, bør den færøske befolkning selv bidrage til redningsberedskabet ved Færøerne.

Undskyld jeg siger det, men her grænser forslagsstillernes uvidenhed altså til det pinlige.

Beredskab er et færøsk anliggende. Der er færøske skibe, færøske helikoptere, færøsk bemanding og færøsk finansiering.

Der er også altid danske militærskibe ved Færøerne som er klare til at bidrage – og gør det. Tak for det. Det foregår i et fint dansk færøsk samarbejde – men under færøsk ledelse.

 

Tilvitanin ov veik

Overordnet synes jeg det er fint, at dette emne bliver taget op.

Jeg synes selv at der på Færøerne mangler en bevidsthed om, at friheden koster. At den dag, ingen i vesten trak en militæruniform ned over hovedet, var friheden væk.

Derfor har jeg været meget engageret i forholdene for de ikke så få færinger, der har gjort tjeneste i den danske hær. Der er nu dannet en decideret veteranforening på Færøerne, så de har fået sin egen røst i samfundet. En røst, som forhåbentlig både kan gavne veteranerne og øge folks bevidsthed om frihedens pris.

Men det, der mere end noget ville øge denne bevidsthed var, hvis man fra dansk side var villig til at følge den erklæring, man underskrev i 2005 – Fámjinerklæringen – hvor der står, at Færøerne skal inddrages og have medindflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål med sigte på ligeværdighed i alle spørgsmål hvor Danmark og Færøerne i fællesskab er inddraget.

Når riget går i krig, bliver hele riget krigsførende. Det har naturligvis betydning for Færøerne. Med der er hverken medinddragelse eller medindflydelse.

I 2014 sagde Dansk Folkepartis formand, at ”Danmark skal være parat til at give Rigsfællesskabet fornyet energi og bevågenhed”.

Hvis man mente det, kunne man arbejde for, at erklæringen fra 2005 blev håndhævet.

I stedet vil man nu have færøske bidrag UDEN færøsk indflydelse.

Hvis dette forslag blev vedtaget, ville det helt sikkert medføre ny energi og øget bevågenhed om rigsfællesskabet. Men ikke af den positive slags, som Kristian Thulesen Dahl talte om. Fokus ville tværtimod være på det ujævne forhold og den manglende ligestilling i fællesskabet.

 

Føroyar kundu sum tað minsta sagt sína meining

Realistisk set vil der aldrig kunne være reel ligestilling mellem rigets tre lande på dette område. Dertil er forskellen i størrelse naturligvis alt for stor.

Men hvis Færøerne i hvert fald, som en begyndelse, kunne få udtrykt sin formelle mening når Danmark drager i krig, ville det være et fremskridt. Nu fremgår det af beslutningen hvilke danske partier der er for og hvilke der er imod. Hvis vi om ikke andet kunne få en ordning hvor der fremgik, om Færøerne støttede eller ikke støttede en konkret aktion, ville vi nærme os Fámjinerklæringens formål.

Det ville have politisk og moralsk betydning. Se bare på hvor ofte de partier, der ikke støttede krigen imod Irak, har taget dette frem i debatten siden.

Så der er ting vi kan gøre for at få en bedre balance i tingene.

At lægge ud med at pålægge Færøerne pligter uden at give færøske myndigheder et eneste ord at skulle h have sagt, er ikke er ikke en god måde at åbne denne debat på.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=_0nA0GecfmY]
Stuttur samandráttur av taluni sæst her.





Tíðindi

2017/11/19

Skaale: - Stjórnin má raðfesta Føroyar hægri

Alt ov nógv týðandi lóggávumál bíða eftir dønum, og tað er als ikki nøktandi, heldur Sjúrður Skaale. – Tað snýr seg millum annað um, hvussu løgreglan kann brúka vald móti borgarum, og hvussu vit skulu

les meir

2017/10/26

Skaale: Ítøkiligar ætlanir við samstarvinum - fín orð loysa einki

I samtlige mødelokaler er luften så tyk af alle de rigtige og smarte ord, at det mentalt set er som at spise flødeskum og candyfloss og marengs med karamelsovs oveni i dagevis. Og der

les meir